Hvorfor få en reagensglasbehandling?

At få børn er en helt naturlig del af livet. Det er et helt banalt instinkt i os mennesker, at vi gerne vil formere os, fordi vi jo dybest set er pattedyr. For kvinder er det at blive gravid derfor en naturlig ting, og det skulle derfor også i de fleste tilfælde være muligt at blive af naturens vej. I nogle tilfælde er det dog ikke muligt. Nogle kvinder har nemlig utroligt meget besvær med at blive gravide. Der kan være mange grunde til, at det er svært for en kvinde at blive gravid. Måske har man problemer med ægproduktionen. Det kan også være, at ægcellerne ikke egner sig til at skabe liv, hvis de fx indeholder kromosomfejl. Hvis det er tilfældet, skal man måske overveje, om det er smart at benytte sine egne æg til befrugtningen, da det kan være en naturlig ”survival of the fittest”- mekanisme, at æg, som er præget af kromosomfejl, ikke så nemt bliver befrugtet.

Hvis man som par forsøger at blive gravide, er det ikke engang sikkert, at det er kvinden, der er problemet. Det kan lige så godt være mandens sædkvalitet, der er i bund, eller mandens sædcelleproduktion, der er problemet. Det kan derfor nogle gange være svært at finde ud af, hvordan man kan blive gravid, hvis man ikke ved, hvilken part der har problemer med fertiliteten. Man kan dog besøge en fertilitetsklinik for at blive undersøgt, så man kan finde ud af, hvad der er galt, og hvad der skal til, før man som kvinde kan blive befrugtet.

Forskellige behandlinger kan hjælpe dig med at blive gravid

Der findes forskellige fertilitetsbehandlinger, der kan hjælpe en kvinde eller et par med at blive gravide. Én måde, hvorpå man som kvinde kan blive ”kunstigt befrugtet”, er ved en reagensglasbehandling. Ved en klassisk reagensglasbehandling bliver kvinden behandlet med hormoner, som bevirker at æggestokkene, som producerer kvindens ægceller, vil modne flere æg. En del af kvindens æg tages så ud og befrugtes med mandens sæd i et laboratorium – heraf navnet ”reagensglasbehandling”. Efter nogle dage udvælges de bedst befrugtede æg, som derefter sættes op i kvindens livmoderhule, hvor det kan sætte sig fast, som var det sket helt naturligt. Med en reagensglasbehandling er det således muligt at blive gravid med egen sæd og egne æg, hvilket betyder, at barnet bliver en blanding af moder og fader, som havde hele befrugtningen været naturlig.

Der findes mange fertilitetsklinikker, som kan tilbyde en reagensglasbehandling

I dag er der etableret mange fertilitetsklinikker rundt omkring i Danmark. Det burde derfor være muligt at finde vej til én, uden at skulle køre alt for langt. I København og omegn kan man naturligvis finde en del fertilitetsklinikker, både private og offentligt. Men bor man i Jylland, behøver man slet ikke at køre hele vejen til Sjælland. Der er nemlig gode muligheder for at finde en fertilitetsklinikker i Danmarks næststørste by, Århus. Hvis ikke der findes en klinik tættere på, hvor man bor, kan man altså altid køre ind til Århus for at få hjælp til at blive gravid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *