Hvorfor skal du skifte et holdingselskab?

Der er ingen der siger, at du skal stifte et holdingselskab, og du kan sagtens drive virksomhed eller selskab uden at have et holdingselskab, men på den måde er der mange fordele du går glip af. Alle har individuelle præferencer og ønsker, og derfor er det en god idé at hyre en advokat til at finde den mest fordelagtige løsning til dig. Ligesom så mange andre ting har et holdingselskab både fordele og ulemper, men det kan være at din situation netop er grundlaget for at få alle de økonomiske fordele med fra et holdingselskab, og dem skal du nødigt gå glip af. Det er derfor, at vi står klar på sidelinjen til at hjælpe dig og analysere os frem til, om det betaler sig for dig at stifte et holdingselskab.

Først og fremmest, så er et holdingselskab et selskab, der ejer dele i et eller flere andre driftsselskaber. Det er et såkaldt ”moderselskab”, hvor selskaberne under det kaldes datterselskaber. Der kan også opstå søsterselskaber, hvis moderselskabet ejer flere end et datterselskab. Det er en stor fordel at være i god tid og stifte et holdingselskab så hurtigt som muligt, for på den måde undgår man store skattebesparelser, for eksempel ved udbytteskat, når man vil hæve penge fra sit driftsselskab. Men det er også en stor fordel for dig, der i fremtiden vil lave et generationsskifte eller vil sælge selskabet senere uden at blive beskattet for det. I forhold til førstenævnte, så er en af de helt store fordele nemlig besparelsen af udbytteskat. Det betyder, at hvis du ønsker at udbetale noget af dit udbytte fra dit driftsselskab, så slipper du for at betale udbytteskat, som er omkring 28 procent af de første kr. 50.000 og derefter er det 42 procent udbytteskat. Men har du et holdingselskab, kan du udbetale udbyttet fra driftsselskabet til holdingselskabet, og dermed gøre det helt skattefrit, fordi holdingselskabet ejer driftsselskabet, og du ejer holdingselskabet.

Et holdingselskab kan være et samlet holdingselskab med flere ejere, men det kan også være et personligt holdingselskab.

Du kan stifte et holdingselskab allerede mens du stifter dit selskab.
Der er rigtig mange ting, man skal holde styr på, når man stifter et selskab. Ikke bare er det en stor beslutning at tage handling og stifte selskab, men der er også mange juridiske dokumenter, der skal findes frem, forretningsplaner der skal forberedes og selve driften, der skal organiseres, administreres og derefter føres ud i livet. Selvom der er mange ting at have overblik over, når selskabet stiftes, så er det let at glemme også at tænke på fremtiden og at sikre et fremtidigt eventuelt overskud. Hvis du stifter et holdingselskab på samme tid med selskabet, så sparer du selskabskapitalen, for det er samme selskabskapital du skal bruge til at oprette et holdingselskab, og er det først efter, at du har stiftet et driftsselskab, at du senere også stifter et holdingselskab, skal denne selskabskapital betales igen.

Derfor er det meget praktisk og økonomisk fordelagtigt at stifte holdingselskabet som det allerførste, hvor man indskyder selskabskapitalen (er der for eksempel tale om et anpartsselskab er det en selskabskapital på kr. 50.000), og derefter stifter man driftsselskabet med den samme selskabskapital. Det betyder, at driftsselskabet så overtager den samlede selskabskapital, men på grund af at holdingselskabet ejer anparte i driftsselskabet, er det den samme værdi som den indskudte selskabskapital, og man har på den måde ikke mistet noget, men simpelthen brugt selskabskapitalen to gange i en.

Selvom et holdingselskab ikke er en selvstændig selskabsform og ofte heller ikke have nogen drift, siden den egentlige opgave er at eje dele i andre selskaber, så er det stadig et krav at angive formålet med sit holdingselskab, når det skal oprettes. Her skriver man også helt simpelt, at formålet er at eje ejerandele i andre selskaber ligeledes med andre knyttede investeringer efter ledelsens konkrete beslutninger.

Som du kan læse dig til, er der mange fordele ved at have et holdingselskab i ryggen, som kan vise sig at være en stor skattemæssig besparelse for dit driftsselskab. Du er mere end velkommen til at ringe til os og høre mere om at stifte holdingselskab, og om hvor fordelagtig denne løsning er for dig og din virksomhed. Du kan også ringe, selvom du allerede har et selskab, men ønsker at oprette et holdingselskab. Vi står klar bag telefonen og mailen, så du hører et tilbagesvar fra os så hurtigt som muligt.

Mere inspiration på http://hviidadvokater.dk/stiftelse-af-holdingselskab

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *