Socialpædagogisk opholdssted

Hvis du på en eller anden måde har nogle problemer, som gør, at du ikke kan bo hjemme ved dine forældre, så skal du læse med her. Det er en mulighed for dig at komme på et socialpædagogisk opholdssted, hvor du kan bo sammen med andre unge der heller ikke har muligheden for at bo hjemme ved deres forældre. Du er ikke alene om at have problemer derhjemme, og derfor skal du selvfølgelig have muligheden for at have et andet sted at bo, hvor du har det godt. At bo på et socialpædagogisk opholdssted er noget man snakker med sin kommune om, og så arrangerer de det. Nogle opholdssteder har deres egen skole, som du kan gå i. Det er ikke sikkert, at dit opholdssted ligger nær den skole du har gået i tidligere, og så kan du få muligheden for at gå i skole med dine venner som også bor på opholdsstedet.

En anden familie

Når du bor på opholdsstedet kommer du meget tæt ind på de andre der er der, både børn og voksne, og de bliver faktisk lidt som en anden familie. Du kommer til at få dit eget værelse, men du bruger så meget tid sammen med de andre, at I lærer hinanden rigtig godt at kende. I kommer til at fejre hinandens fødselsdage, og være sammen i ferier og weekender, hvis ikke I ser jeres familie der. Der er mulighed for at se din familie i ferier eller weekender. Sammen med personalet finder du ud af hvordan det passer og fungerer bedst for dig. Du kan selv indrette dit værelse, eller du kan få hjælp af de voksne, alt efter hvad du helst vil. Det kan måske være rart at få hjælp til at flytte de tungeste ting, men ellers kan du flytte rundt selv. Selvom det ikke er det samme, som en familie, forsøger opholdssteder alligevel at skabe nogle af de samme rammer. Det er vigtigt, at du kan føle dig tryg, der hvor du skal bo.

Ferie

Nogle socialpædagogiske opholdssteder tilbyder ferie, hvor de arrangerer en tur for dem der bor på opholdsstedet, hvor de tager til et land og oplever noget spændende. Det kan være en rigtig god mulighed for at komme tættere ind på de andre, eller lærer nogle nye at kende, hvis man ikke er vant til at snakke med alle sammen, eller måske bare komme tættere ind på dem man ikke snakker så meget med. I din egen ferie har du mulighed for at tage hjem til dine forældre, hvis det er det du gerne vil. Du kan snakke med en voksen om hvordan det passer dig bedst, hvor længe det skal være, og hvilke forhold der skal tænkes på. Hvis du ikke har lyst til at tage hjem i ferien, har du også muligheden for, at dine forældre kommer og besøger dig på opholdsstedet, hvis det fungerer bedre for dig. Du skal blive enig med dig selv og din kontaktperson, omkring hvad der fungerer bedst for dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *