Tips og tricks til at få styr på din økonomi

For mange, måske især unge, kan økonomi virke som et overskueligt og overvældende projekt, man egentlig helst ville ønske man kunne fortsætte med at lade være mor og fars problem. Sådan hænger verden dog desværre ikke sammen.

Selvom det måske godt kan virke sådan nogle gange, så behøves du altså heller ikke at have en bachelor i økonomi for at få viden nok til at kunne trække din konto op i nogle tal der virker lidt mere spændende. Der er faktisk helt simple ting du kan gøre, for at rydde op i din måske ellers lidt oversete økonomi.

Læs mere hos Søndagsavisen

Løn er altid rart – men ikke hvis man bliver snydt

Ifølge en undersøgelse lavet for LO (Landsorganisationen i Danmark) og FTF (tidligere kendt som Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd), er der fejl i hver anden lønseddel.  Det kan derfor være en rigtig god ide, at tjekke sin lønseddel igennem når den modtages, så man er sikker på at lønnen og antal arbejdstimer stemmer overens.

Hvis noget ikke helt virker som det skal, så tøv ikke med at bringe det op med din arbejdsgiver. Det kan sagtens bare være en lille fejl, og noget der hurtigt kan ændres, og hvis din arbejdsgiver rent faktisk forsøger at snyde dig, så anmeld dem så hurtigt som muligt. Der er absolut ingen grund til at lade dig selv snyde, slet ikke for penge du har gjort dig retmæssigt fortjent til, og har arbejdet hårdt for.

Lær nogle nye tricks, din gamle hund

Det er aldrig for sent at lære nyt. Det lyder måske ekstremt kedeligt, men det kan være en rigtig god ide, at sætte en eftermiddag af til at undervise sig selv indenfor det økonomiske område, man nu engang befinder sig. Er du fx nylig gift og har derfor også en nyligt oprettet fællesøkonomi, er det nok en rigtig god ide at få styr på reglerne indenfor den, så hurtigt som muligt.

På samme måde kan det være en rigtig god ide som studerende, at sætte sig ind i SU-reglerne, og generelt holde sig opdateret på disse, da de ændrer sig forbløffende ofte.

Der er ingen der siger, at du skal være ekspert, ikke engang indenfor det økonomiske område der nu engang er relevant for dig. Men har du sat dig ind i de grove træk, har du en meget større chance for at holde øje med snyd, og fremtænke strategier til hvordan du kan få lavet minusset på kontoen om til et plus.

Hellere for tidligt end for sent

Det er en rigtig god ide, at starte en opsparing i så god tid som muligt. Den kan give dig en følelse af sikkerhed, og nu tidligere du starter, nu mere plads giver du den til at vokse.

Sæt dig også god tid af til at finde en ordentlig bank at gemme din opsparing i, så du får de bedst mulige renter, og derfor får mest ud af dine penge.

Skal du snart have børn, så sæt på samme principper en opsparing i gang hos dem tidligt, så den kan få lov til at vokse sammen med dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *